Fotografihuset Oslo

Fotografihuset Oslo

Midt i Oslo havn ligger halvøen Sukkerbiten, der er landfast med Bjørvika og Bjørvikautstikkeren gennem en smal tange. Sukkerbiten og Bjørvikautstikkeren danner lokalitet for det fremtidige fotografimuseum i Oslo – og ligger tæt på to at de største arkitekturmonumenter i nyere norsk historie – Operahuset og det nye Munchmuseum.

Kategori: Museum

Bygherre: Hav Eiendom og Fotografihuset AS

Beliggenhed: Oslo

Bruttoareal: Omkring 3.547 etagem2

År: 2019

Status: Afsluttet

Team: Holscher Norberg Architecture and Planning

Hos Holscher Nordberg har vi kaldt vores bidrag til konkurrencen BYENS RAMME. En subtil og underspillet nabo med et blødt formsprog i kontrast til de store ikonbyggerier. Et formsprog som skaber nye byrum og opholdsmuligheder, der iscenesætter de store naboer og giver nye vinkler og perspektiver på dem og på havnens store rekreative landskab.

Landskab, byrum og bygning kombineres i vores konkurrence-forslag.

Med projektet ønsker vi at skabe et sammenhængende projekt til Bjørvikautstikkeren og Sukkerbiten, hvor bygning, museum, byliv og landskab er dybt integreret og sammen skaber ny synergi og fleksibilitet.
Fleksibilitet og foranderlighed er nøgleord i projektet, der gennem en forståelse af grundelementerne fra fotografien og bylivets verden kombinerer disse på nye måder og skaber et sted som både er byliv og bygning, museum og landskab, motiv og ramme på en og samme tid.

Promenaden

Bearbejdningen af halvøerne tager udgangspunkt i etableringen af to grundelementer - promenaden og den skrå flade. Fortalt som fotografisk narrativ - rammen og motivet.

Promenaden er det faste og mere statiske element der med et præcist aftryk indrammer og iscenesætter fladen. Fladen er på en og samme tid både bygning og byrum. Et element der som et foranderligt udstillingsobjekt indeholder to niveauer med liv på både oversiden og undersiden.
Under fladen ligger selve fotografimuseet. Her skabes museets skiftende udstillinger og aktiviteter der tilbyder besøgende, gæster en iscenesat oplevelse. Oven på fladerne findes de nye byrum. Foranderlige pladsdannelser, der kan indtages af alle byens borgere og bruges til at iscenesætte dagligdagens byliv såvel som skiftende events og udstillinger.

Kontraster og bløde elementer

Havnekajens hårde overflade – hovedsageligt dækket med beton fastholdes som den grundlæggende materialitet i hele området. Kajen udgør således et sammenhængende gulv hvorpå fladerne tilføjes. Som kontrast til kajens hårde beton svæver fladerne som to bløde og naturlige elementer over kajen, hvis betongulv løber frit ind under dem og skaber sammen-hæng mellem ude og inde.
Materialemæssigt fremstår fladerne med træ som et varmt og gennemgående materiale og med forskellige niveauer af begrønning på oversiden.
De bløde og naturlige materialer inviterer til ophold på skråningerne på en anden måde end på promenadens betonflade som er skabt mere til bevægelse langs kajen.

En rekreativ og oplevelsesrig destination

Det har derfor været vigtigt at skabe et projekt, hvor byggeriet på halvøerne ikke fjerner rekreative muligheder for Oslo’s borgere, men i stedet forstærker dem med et hovedgreb, der er så stærkt, at det i sig selv fungerer som bylivsgenerator uden yderligere funktioner.
Derved bliver de fleksible udstillingsrum et ekstra lag der fuldt integreret i området understøtter skabelsen af en rekreativ og oplevelsesrig destination.

Ved først og fremmest at være en bylivsgenerator, har hele projektet den fornødne robusthed i forhold til en fremtid, hvor udstillingsrummene måske ikke længere skal rumme fotografimuseets aktiviteter men andre programmer.