Jyllandsvej

 

Kategori: Bolig

Bygherre: Marc Søgaard Møller

Beliggenhed: Jyllandsvej 29-31 (Den Hvide By), Frederiksberg

Bruttoareal: 330m2

År: 2022

Status: Færdigbygget

Team: Holscher Nordberg

 
 
 

Denne nye villa på Jyllandsvej er skabt med et arkitektonisk udtryk der med stærke referencer til den hvide by erkender sit tilhørsforhold og bygger videre på disse værdier. Denne fortællingen sker gennem, proportionering af bygningen og dens arkitektoniske delelementer samt materialeholdningen, med rødlige tegltage, hvide facader og kviste.

Bygningen ligger i overgangen til mere traditionelle villaer og etageejendomme. Ved placering langs vej respekteres nabohensyn, samt de overordnet principper for området. Bygningen vil dermed fremstå med et udtryk og ærlighed der erkender vores tid, dette bland andet ved at arbejde med små forskydninger i symmetrien og lidt større vinduesformater, men overalt med respekt og referencer til kvarterets arkitektur.

Villaen blev i 2023 anerkendt af Frederiksberg Kommunes bygningspræmiering.

 
 

Sammenligning af de oprindelige huse i Den Hvide By (venstre), og nyfortolkningen (højre).

 
 

Husene i Den Hvide By er tegnet af arkitekterne Gotfred Tvede og Olaf Schmidth i 1899. De er designet efter kubeformen, hvor længde, bredde og højde på tagryg alle er samme længde. Modulet kan drejes, spejles og sættes sammen, og det frembringer de forskellige variationsmuligheder i området, der dermed alle har et stramt symmetrisk udtryk.

De originale huse i Den Hvide By er udført med et mansardtag i røde uglaserede vingetegl, samt sokkel, frontispicer, gesims og skorsten. Frontispicen er et af byggeriets mest typiske karakteristika,.

Oprindeligt var facaderne kalkede, og denne behandling kunne holde op til 7 år før den skulle gentages.

 
 
 

I den nye villa skabes der stærke referencer til de oprindelige huse i Den Hvide By. På den måde anerkendes villaens tilhørsforhold og der bygges videre på disse værdier, samtidig med at arkitekturen klart og entydigt skal udtrykke vores tid. Siden de første huse blev opført af Gotfred Tvede og Olaf Schmidth har arkitekturhistorien gennemgået flere markante epoker. Det er vigtig at et hvert nybyggeri kender sin samtid - men altid med respekt for historien og kontekst.

Et af principperne der videreføres er kubeformen, dog i en moderne kontekst og en smule større end originalen. Kuben er spejlet i planen, hvilket skaber dobbeltvillaen. Facadelinjerne følger samme linjer som husene i Den Hvide By, og facaden er hvide fuldpudsede vægge, der tilnærmer sig den oprindelige kalkede mur med nyere og mere holdbare materialer.

Dobbeltvillaen gentager elementerne fra husene i Den Hvide By med en nytolkning af tag, sokkel, frontispicer, gesims og skorsten. Frontispicer og vinduesplacering er omhyggeligt placeret for at ”twiste” frontaliteten og fremme asymmetri, og mansardtaget udføres i uglaserede pladetegl, der vender lodret op til første knæk og derefter skråner opover mod en tagryg med to nyfortolkede murede skorstene.

 
 
 
Next
Next