Rådhusgrunden Herlev

 

Kategori: Bolig

Bygherre: Nrep

Beliggenhed: Herlev

Bruttoareal: ca. 16.000

År: 2023-2025

Status: Afsluttet

Team: Holscher Nordberg, Tegnestuen LOKAL, SLA

 
 

Projektet for Rådhusgrunden i Herlev tager udgangspunkt i en forlængelse af Herlev Bygade. En forlængelse, som kulminerer i Nathalie Krebs’ Plads som det afsluttende byrum på et forløb fra Herlev Bymidte over Kirkepladsen, Bibliotekspladsen og de nye byrum i Saxbo Byhave. For at sikre at bymidtens dynamik og byliv naturligt kan forbindes ind gennem området og helt op til Nathalie Krebs’ Plads, er der arbejdet med pladsdannelser og bylivsskabende funktioner, så forløbet naturligt aktiveres og leder folk ind .

 
 
 

Arven fra keramikfabrikken Saxbo fra 1937 er en integreret del af projektet. De arkitektoniske principper, formgivningen og materialevalget arbejder direkte med inspiration fra hele områdets unikke historie og æstetik, som vil være aflæselig i hele bydelen. I forbindelse med Nathalie Krebs’ Plads ønsker vi eksempelvis at undersøge muligheden for at arbejde med glaserede tegl for at hylde netop Nathalie Krebs’ store pionerarbejde inden for glasurteknikker.

Der vil også trækkes tråde tilbage til Herlev Landsbys tradtionelle 3- og 4-længede gårde. De kommende karréer vil kombinere længdebygninger med saddeltage og tydelige gavlmotiver med små rækkehusbebyggelser, der forskyder sig ud i gade- og byrummene og skaber variation i strukturen.

Ved at arbejde aktivt med ikke blot mangfoldighed i boligstørrelser, men også i boligtyper (rækkehuse og etageboliger) samt ejerformer, sikres en bebyggelse der kan tiltrække alle generationer og beboerprofiler. Dette vil give området en stor social bæredygtighed, med plads til flere forskellige livsstile og familietyper.

 
 

Projektet arbejder aktivt med en strategi om fællesskabsdannelse i 3 niveauer: nabo-, bydels- og byfællesskab. Bebyggelsen er disponeret omkring 5 halvåbne gårdmiljøer, der faciliterer det nære naboskab. Mellem disse samt de to nye fælleshuse vil en nabosti forbinde området i et samlet bydelsfælleskab, hvilket igen vil blive en integreret del af Herlev gennem forlængelsen af bygaden, der inviterer ind til de nye byrum og grønne opholdsrum. Gennem området løber to akser henholdsvist nord-syd med butiksliv, og øst-vest med kulturliv, der tilsammen sikrer rig mulighed for, at uformelle mødesteder og fællesskaber opstår.

Natur, biodiversitet og regnvandshåndtering er tænkt ind fra starten af i projektets grundstruktur, ligesom området vil opbygges med optimale forhold til sollys og vind. Den samlede grønne og blå struktur suppleres af en klar strategi for bæredygtighed og energivenlige tiltag.

 
 
 

Natur, biodiversitet og regnvandshåndtering er tænkt ind fra starten af i projektets grundstruktur, ligesom området vil opbygges med optimale forhold til sollys og vind. Den samlede grønne og blå struktur suppleres af en klar strategi for bæredygtighed og energivenlige tiltag.

 
 
Previous
Previous

Next
Next