Skogfinsk Museum

 
 

Skogfinsk Museum

 

Kategori: Museum

Beliggenhed: Svullrya, Grue Finnskog, Hedmark fylke, Norge

Bruttoareal: 1.670 m2

År: 2017

Status: Konkurrenceforslag, afsluttet

Klient: Norsk Skogfinsk Museum

Team: Holscher Nordberg Architecture and Planning

 
 
 

Vores forslag til Norsk Skogfinsk Museum skaber ikke bare gode rammer for en museumsudstilling – den formidler den skogfinske kultur gennem arkitekturen. En kulturhistorisk udstillingsbygning tilegnet den norske minoritetsgruppe - skogfinnerne, der indvandrede fra Finland allerede fra 1400-tallet og i årene frem til 1800-tallet.

Håndværket, konstruktionen og materialerne fremhæves i husets ikoniske form, der bygger bro til den traditionelle skogfinske byggeskik. Museet rummer de fire skogfinske samlinger, der for første gang er forenet under et tag.

 
 
 
 

Grænsen mellem ude og inde er udvisket

Museet samles under et sprødt saddeltag, der bæres af en vilkårligt placeret skov af slanke søjler, der i sin komposition minder om birke- og skovfyrrenes opstammede træstammer, der omgiver bygningen.
Det rumlige sanseindtryk giver oplevelsen af at skoven fortsætter gennem bygningen - grænsen mellem ude og inde er udvisket.

Tagets underside er en bearbejdet trækonstruktion, der trækker referencer til den traditionelle ”neverfletning”, der hos skogfinnerne er anvendt til blandt andet kurveflet. Solens stråler skinner gennem taget i et harlekinmønster af ovenlysvinduer. Det giver mindelser til dagslyset i en skov, hvor løvet filtrerer solens stråler.

 
 
 
 

Åbne rumligheder med sanselige associationer

Et udstrakt betongulv brydes af en meget enkelt udformet glasfacade, der næsten ikke ses – og fortsætter ud til kanten af husets tag. Funktionskerner, møderum og auditorium er flydende placeret under det store tag, sådan at der imellem disse opstår åbne rumligheder til udstillinger, værksted og andet. Kernerne er beklædt med karboniseret træ – tømmerets overflade varmes op over 280 grader og styrken i træet forstærkes. Som besøgende vil man sanse duften fra træet – en duft, der vil give associationer til de traditionelle svedjebrug, som skogfinnerne var specialister i.

 
 
Previous
Previous

Ørestad City

Next
Next

Dortheavej