Jernbanebyen

 
 

Jernbanebyen

Vores forslag til Jernbanebyen er en grøn, inkluderende bydel, der udlægger strategier og konkrete løsningsmodeller på, hvordan et gemt areal i byen kan udvikles til et levende samfund - vævet ind i de omgivende kvarterer.

 

Kategori: Konkurrence, helhedsplan

Bygherre: Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S

Beliggenhed: Mellem Vasbygade, baneterrænet og Sydhavn Station

Bruttoareal: Omkring 44 ha

År: 2021

Status: Afsluttet

Team: Holscher Nordberg Architecture and Planning, Tegnestuen Vandkunsten, Marianne Levinsen Landskab, Norconsult, Bactocon, Niels Bjørn, Kenneth Balfelt Team, Birk Jørgensen & Søberg IVS, Søren Hemmingshøj

 
 
 

En oase mellem skinner

Jernbanebyen ligger i dag isoleret som en ø omgivet af infrastruktur – af veje og skinner. Historisk set har isolationen givet god mening.
DSB’s centralværksted var en stor og hektisk arbejdsplads, der krævede særlige sikker-hedsforanstaltninger, og placeringen på de gamle strandenge mellem den tætte by og havnen var derfor ideel. Isolationen er i dag på samme tid en begrænsning og en mulighed.
I konkurrenceforslaget forbedrer vi adgangs-forholdene, så der sikres mere udveksling med de tilstødende kvarterer og resten af byen. Og en mulighed - fordi de klare grænser gør stedet til noget særligt. En oase, der med tiden vil kunne vokse sig grønnere og endnu mere levende.

 

Udnyttelse af det eksisterende potentiale

Vi ønsker at se muligheder og anvende om-rådets eksisterende potentiale. Konkurrence-forslagets fysiske plan muliggør og under-støtter bymodningsstrategier for området.

Vi har med princippet ”brug alt” skabt en plan, der ikke er afhængig af, at nye og dyre vejanlæg skal etableres eller byggeri nedrives før nyt kan bygges. De nuværende aktiviteter vil kunne forsætte, mens nyt byggeri rejser sig i området.  

En bilfri by

Jernbanebyen er naturligvis programmeret til at binde sig op på resten af København. Nye fysiske forbindelser til den omkringliggende by for cyklister såvel som gående er en forudsætning for at forløse de store potentialer for synergi og byliv mellem Jernbanebyen og nabokvartererne.

Jernbanebyen er en bilfri by, med parkering i P-huse ved an-komsten til bydelen. Gaderne er inspireret af hollandske cykelgader, der tillader bilkørsel for handicappede, varetransport, redning og lignende.

 
 
 
 

Den fremtidige by

Den enestående bygningskultur, der allerede ligger i områder bevarer vi, men med strategier for transformation og gen-anvendelse til nye formål. Den eksisterende skala kobles med Københavns bygningsskala i tre til seks etager, sådan at Jernbanebyen fremstår genkendelig.
Vi udlægger by- og landskabsrum, der optager regnvand og vi ser træer og den selvgroede natur som ressourcer, der bliver videreudviklet i den fremtidige by.

Hjertet i bydelen ser vi som Lokomotiv-værkstedet og Vognværkstedet.
Bygningerne vil blive omdrejningspunkt for bylivet i hele bydelen. Vognværkstedet transformeres til skole med bibliotek og kulturhus og udgør sammen med event-centeret i Lokomotivværkstedet de store aktive og udadvendte byfunktioner, der henvender sig bredt til hele bydelen og til de omgivende byområder.

 
 

Der skal også gives gode betingelser for det skæve og underfundige – alt det der kan overraske, og som i en overplanlagt by forsvinder.
Kanten mod det store åbne baneterræn op til Vesterbro og Enghaven, rummer en række muligheder man ikke finder andre steder i området.

Her kan træer, buske og græsser vokse vildt, og det vil dermed blive et fristed for børn og voksne.

 
Previous
Previous

Skibbroen

Next
Next

Bellahøj - Bjerglandsbyen