Holger Petersens Tekstilfabrik
Holger Petersens Tekstilfabrik
Holger Petersens Tekstilfabrik er et exceptionelt velbevaret industrimiljø, opført i
en gedigen og gennemarbejdet byggestil i gode materialer.
Kategori: Helhedsplan, erhverv og lokalplan
Bygherre: Fonden H.P. Tekstilfabrik
Beliggenhed: Nørrebro, København
Bruttoareal: 15.000 m2
År: 2018 -
Status: Igangværende
Team: Holscher Nordberg Architecture and Planning, Kragh & Berglund Landskabsarkitekter
Området
Holger Petersens fabrik er en af de få store tekstilfabrikker, som er tilbage ud af den samling der blev opført i København omkring 1880. Området mellem og omkring Nannasgade, Hamletsgade, Tagensvej og Baldergade er desuden repræsenteret af ældre, bevaret industriarkitektur – blandt andet Electrolux-fabrikken på Hermodsgade, der i 2021 blev transformeret til ungdomsboliger af Holscher Nordberg. I området er der stadig fine eksempler på elaborerede teglstensfacader og bærende elementer i støbejern, inspireret af britiske og tyske fabriks- og værkstedsbygninger fra samtiden. Der er tyngde og relief i gaderne, som tegner kvarteret.
Fabriksanlægget fra 1883
I karréen mellem de ovennævnte gader har Holscher Nordberg skabt en helhedsplan med konkrete forslag til nye bygningstypologier. Tyngdepunktet er i karréens sydvestlige del ved Nannasgade.
Helhedsplanen og de nye bygningstypologier udspringer af det fabriksanlæg Holger Petersen i 1883 begyndte opførelsen af. Anlægget var konsekvensen af en udflytning fra Københavns trange indre by – og sigtede efter at skabe rammen for den fornødne produktionskapacitet, der skulle til for at følge med den efterspørgsel, der var på at klæde københavnerne på med tekstiler, knapper, stømpegarn og bånd.
I 1885 opførte Holger Petersen efterfølgende en række arbejderboliger på Tagensvej 83, der stadig står i dag og tegner området. Der opstod på den måde et mindre samfund omkring fabrikken – med inspiration fra udenlandske socialreformatorer.
Fabrikken på Tagensvej 85 blev opbygget af såkaldte fladebygninger med karakteristiske shedtag, hvor produktionen foregik i ét plan. Det var en ny bygningstypologi i forhold til den klassiske engelske fabrik, hvor produktionen foregik på flere etager.
Fabrikken er udvidet og transformeret flere gange fra opførelsen og frem til lukningen i 1966, men anlægget står i dag næsten intakt, idet kun nogle få mindre bygninger er revet ned. På baggrund af den enestående industri- og bygningshistorie har vi sammen med Kragh og Berglund hentet inspiration til det nybyggeri og landskab, der vil revitalisere karréen. Konceptet tager udgangspunkt i en læsning af stedet som industrimiljø, med store haller og markante volumener, der har en anden funktion end boliger, og derfor står i kontrast til det omkringliggende boligkvarter.
I forhold til den landskabelige bearbejdning, vil valg af overflader og belægninger, belysning, skiltning, og beplantning, ligeledes understøtte områdets rå industrikarakter.
Vi etablerer et langt byrum mellem Tagensvej, og Nannasgade danner en passage i området og giver værdi og glæde både for nye erhvervsdrivende, fastboende og forbipasserende.
Et industrielt kulturmiljø
Det er visionen at åbne området udvalgte steder, så disse kan få glæde af at opleve et dynamisk iværksættermiljø i historiske omgivelser. Konceptuelt arbejdes der med at skabe en nyfortolkning af den tidlige industriarkitektur. De nye bygninger og landskabsbearbejdningen forstærker det industrielle kulturmiljø, så der opstår en tydeligere identitet for området som helhed. Dette opnås ved at opdele de nye volumener i en række nye ”kontorbyhuse”, der udtrykker sig med varierende tagformer og tilbagetrækninger af facaden, for således at skabe en tydelig gesimslinje og for at kunne møde skalaen i området. Bygningerne udføres desuden i en materialepallet, der er hjemmehørende i området – tegl, stål og beklædninger der patinerer.
Vi ser vores bygningsmæssige og landskabelige tiltag som generatorer, der skaber opmærksomhed på den ældre industrihistorie. Samtidig skabes en fortælling, der lader historien leve videre i nutiden.