HOLSCHER NORDBERG SØGER STUDENTERMEDHJÆLPER TIL GRAFISK DESIGN OG KOMMUNIKATION (Copy)

 

Nye boliger i gamle bygninger

Denne publikation af Realdania gennemgår 20 boligprojekter, som er færdiggjort i perioden 2017 til 2023, hvor man har skabt flere boliger i eksisterende bygninger, der tidligere havde en anden funktion. Formålet med publikationen er at inspirere byggebranchen og vise, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan bruges til spændende og anderledes boliger i høj kvalitet.
Holscher Nordberg er glade for at være blevet en del af udgivelsen med vores projekt på Hermodsgade, som du kan læse mere om ved at klikke her.

Realdania skriver om udgivelsen:

For at skabe flere boliger og et mere bæredygtigt boligbyggeri i Danmark skal transformation, fortætning og ombygning af den eksisterende bygningsmasse være en væsentlig vej at gå. Derfor er det afgørende at skabe en ny arkitektur og et boligbyggeri, der både kan genbruge det allerede byggede, skabe rammer for nye familieformer og have kvaliteter, så det bliver værdsat og passet på, så det også holder længe. Det giver livskvalitet, samfundsværdi og bæredygtighed på alle aspekter.

Men hvordan kan vi transformere, fortætte og dele vores eksisterende bygninger og boligmiljøer, så vi på den måde kan realisere mange af de nødvendige boliger i fremtiden? Og med udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse, hvordan sikrer vi nye boliger, der ikke bare har et lavt klimaaftryk og ressourceforbrug, men også bidrager til trivsel og rummer boligkvaliteter, der matcher fremtidens reelle efterspørgsel? Det viser denne publikation nogle eksempler på. 

Publikationen er bygget om 5 centrale værdier - arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, social værdi, miljømæssig værdi og økonomisk værdi - der tilsammen viser en bred tilgang til bæredygtighed og til de potentialer, der kan være ved transformation til boliger.

Sammen med Grundejernes Investeringsfond står vi bag publikationen, som Anna Mette Exner Arkitektur har udarbejdet i samarbejde med WayFab.

 

Opslag fra publikationen Nye boliger i gamle bygninger. Hele udgivelsen hos Realdania kan læses ved at klikke her.

Previous
Previous

ET AF KØBENHAVNS VIGTIGSTE TRAFIKKNUDEPUNKTER FINDER VINDER (Copy)

Next
Next

VUNDET TILBUD OM UDARBEJDELSE AF HELHEDSPLAN I HVIDE SANDE (Copy) (Copy)